Om Peter / Tanker om at tegne

Om tegning ... kunst ... og tegnekunst ....

Dette afsnit er revideret 20.1.2015

 

Mange mennesker tegner …… nogle har lang teoretisk uddannelse fra kunstakademi eller andre tegneskoler i ind- eller udland. Andre kalder sig kunstnere efter en vinter på aftenskole ….. Jeg befinder mig i den startfase hvor jeg træner på at få det figurative til at fungerer ... med hensyn til motivopbygning og teknisk udførelse ...

Min salig Mor sagde engang følgende til mig: " Peter, når du engang har lavet 6-7000 tegninger, da kan det være at en enkelt er god nok til at komme i glas og ramme" ….. jeg lo lidt og tænkte at det nok var et forsøg på at være morsom ….. i dag ved jeg at min Mor mente det i ramme alvor !!!

Det er meget få som er født så de kan starte en tegning i øverste venstre hjørne og sidde tilbage med et kunstværk når de kommer ned i højre hjørne … for resten af os er der ingen genvej.
Der skal tegnes masser af tegninger, de fleste behøver vi ikke at vise frem, men ind imellem sker miraklet og ting går op i en højere enhed! Da kan man forfalde til at tro at man har nået målet !!! …… man kan tegne !!!!! ….. næste tegning viser ofte at man måske er nået til et niveau som med lidt velvilje kan kaldes godt håndværk ….

... i god tegnekunst ser man som oftest at forhold omkring proportioner, perspektiv og den tegneteknisker udførelser vidner om stor indsigt hos kunstneren.

Jeg forstår ikke, og forholder mig sjældent til den type skabende arbejde min lærer fra kunstakademiet i Århus ( Phuzzy/Poul Winther Pedersen ) kaldte "seminariekunst" eller "aftenskolekunst" …. det meste i den nonfigurative udgave …. alternativt naivistisk tegnestil.

Jeg har stor ydmyghed overfor god figurativ kunst som vises på gallerier, museer, på nettet og i bibliotekets rigdom af kunstbøger.

De kunstnere som med få … eller ind imellem med uendelig mange … streger kan fange proportioner, udtryk og stemninger i et motiv … de har min dybe respekt. De inspirerer mig i en grad så jeg fortsætter tegnetræningen, trods ufuldkommenheden i det jeg får ned på papiret !

For mig er det processen, som er det vigtigste …. den dybe ro … den meditative tilstand der indtræder når de omgivende lyde forsvinder, tiden som ophøre at eksistere … og glæden når motivet stille og roligt vokser frem mellem mine fingre …. det er stærkt vanedannende !

 
Der er ingen genvej / hemmelig formel til at blive dygtig til at tegne ..... kun massevis af tegnetimer kan bringe en op på et højere niveau ..... masser af tegninger .... helst lidt hver dag .....
 
... EN LYSMAST
 
De seneste år har jeg lavet en del skitsetegninger … de fleste fra mit nærmiljø. Konceptet er at jeg har tegnegrejet ( skitseblok plus "noget til at tegne med" ) i lommen eller skuldertasken. Mange af skitserne er lavet i forbindelse med luftetur med vores vovse .... med en skitsetid på max 10 min. Andre er lavet på cykel- eller gåturer i nærmiljøet ( med skitsetid på op til 45 min ), og en del af med passagerer på lokalbussen ( skitsetid 30 sekunder - 10 min. ) og på færgen mellem Kristiansand og Hirtshals.

Udvalgte skitser fra det sidste år … kan ses her ( nogle få ) ... og mange flere på min skitseblog … klik her.

Ind imellem har jeg filmet tilblivelsen af skitserne ….. herunder et eksempel
 
Tak for at du har læst med så langt.... og skriv gerne til mig med kommentarer/spørgsmål
 
:-) Peter
Udsnit af pasteltegning
Glimt fra Peters tegnehule - mest tegninger men også malerier og enkelte skulpturer