Tip en ven     Bookmark and Share     Sitemap
 

Stia - en lille by øst for Firenze

Piero's Port

Min hustru lokkes af hundeglam og klassisk musik ...Dette afsnit er opdateret 04.08.2010
På vej hjem fra en tur i den gamle bydel i Stia - vi var næsten hjemme ved hotellet - lagde min hustru mærke til en åben port ind til en gårdsplads. Vi havde gået den vej mange gange, men det var første gang porten stod åben. Ikke nok med det, der kom den herligste musik inde fra gårdspladsen - noget min hustru havde svært ved at modstå var lyden af et par hunde som gøede da vi passerede porten.
 

Piero, min hustru og et par hyggelige gravhunde
Vi blev mødt af en smilende mand som inviterede os ind til et glas i den maleriske gårdsplads. Det blev et hyggeligt møde med samtale om kunst og politik.
Og så var der det med porten. For nogle år siden valgte Piero at fælde et stort træ som stod på gårdspladsen. Træet blev skåret til planker som bl.a. blev brugt til at lave en ny port ind til gårdspladsen - og da er vi tilbage ved tegningen herunder - hvor kombinationen af dørhammer og åretegningen i træet fangede mig i en grad så der er blevet en tegning ud af det ...
Glimt fra tegninges tilblivelse kan ses her

Mur med jernring

Dette afsnit er opdateret d. 8.7.2010.
Her er det en detalje i muren som har fanget min opmærksomhed. En smedejernsring i muren - den er 13-14 cm i diameter - funktionen kender jeg ikke. Den sad midt på muren. Ingen andre ringe i nærheden - heller ikke overfor. Måske til at tøjre en hest i for en besøgende?
Strukturen i sandstensblokkene mod jernets sorte overflade gav en kontrast, som jeg nu har prøvet at fange med blyant og papir. 
A3 tegnepapir og blyant

Krukken

Dette afsnit er opdateret d. 30.6.2010
I en park blandt gamle bygninger fandt jeg denne krukke som er mindst 130 cm høj. Den er gammel og revnet, mos og efeu har indtaget det ....
Tegning af gammel krukke i en park i Stia
Som nævnt andet sted, så er det planen at lave et antal værker med udgangspunkt i turen til Stia - her kommer den første tegning. En port som jeg fandt i den gamle bydel.
 

Blyant på A3 tegnepapir - uploadet 22.6.2010

En blyant tegning fra Stia - Porten
Udsnit af samme tegning:
Udsnit af port tegningen

Ved vejen ......

..... dette afsnit opdateret 7.6.2010
Det første maleri fra Stia er nu så langt at jeg vælger at flytte det fra "Undervejs..." over på denne side.
I den nordlige udkant af Stia, bare 15 min. gang fra centrum fandt min hustru og jeg dette hus. Det er et ældre stenhus som i virkelighedens verden er forsynet med tv-antenne og indlagt strøm. I denne udgave har jeg valgt disse nymodens ting fra.
 
...... dette afsnit opdateret 28.4.2010
Min hustru og jeg var i Stia - en lille by med ca 2000 indbyggere - øst for Firenze i april 2010. Der blev tegnet lidt i skitsebogen, og fotograferet ganske hæmningsløst - ca 1300 billeder.
I skrivende stund ( 28.4.2010
) er det sortering af indtryk og fotografier der fylder tankerne.
Ud over sommeren håber jeg at få malet ca 10 billeder og lavet et antal blyant tegninger og måske også nogle pastel tegninger med udgangspunkt i materialet fra Stia.
Tanken er at disse værker skal med på en udstilling første weekend i september .... men mere derom senere.
 
Her til højre vises indtryk fra turen ... Klik på playknappen nederst t.v.
Music: Kevin MacLeodses

Peter Bjørn Nielsen - kunst og det der ligner - et udvalg af tegninger, malerier og skulpturer