Tip en ven     Bookmark and Share     Sitemap
 

Velkommen til min blog.

Det vil glæde mig meget med kommentarer til de forskellige indlæg i min blog.
Klik på overskriften til det indlæg du ønsker at kommentere. 
Læg mærke til at mailadressen naturligvis ikke offentliggøres !!!
I menuen til venstre kan man vælge hvilken kategori man ønsker at se.
 

  • Udstillingsfolder.

    04-09-2010 12:19

    UdstillingsfolderHer er link til en udstillingsfolder - det er for og bagside af et ark som skal printes på begge sider og derefter foldes til en 10 cm bred og 29,7 cm høj tryksag.

    Mange gange ser man foldere med lange lister over hvor den enkelte kunstner har udstillet. Andre har lister med uddannelse/kurser de har deltaget på.
     
    Jeg har valgt en anden indfaldsvinkel.
    Det er en A4 ting med en holdningspræget tekst på forsiden - under et råt nærgående selvportræt. På indersiden er der billeder som viser de forskellige typer motiver jeg arbejder med. Bagsiden viser to tegninger og adresse.
     
    Klik her for at hente pdf filen.
  • Udstillingsforberedelse

    04-09-2010 12:05

    Nu ca. 3 uger før udstillingen i Hørmested går der en del tid med design og produktion af udstillingsfolder, banner og egne plakater. Det er også en større omgang at gennemgå alle arkivmapper for at finde egnet materiale til udstillingen. Passepartout opmåling og udskæring tager også tid. Så der er travlhed i disse dage.

    I ugen op til Sensommer Kunstudstillingen har jeg en mindre udstilling på Lundergårdskolen i Hjørring - det bliver et udpluk af de ting der vises i Hørmested - Plakaten jeg bruger sammen med mine ting på skolen kan hentes som pdf fil her

    Plakat - Lundergårdskolen

  • Fra Ungarn .... Kristina

    1 Kommentarer
    01-09-2010 21:44
    Fra en tegneaften i Hjørring Croquis
    Hjørring Croquis samlede 15 tegnere tirsdag 30.9.2010 til endnu en aften med en ny spændende model. Stilen og materialevalget varierer - se aftenens tegninger fra Hjørring Croquis her ....... et udvalg af mine tegninger kan ses her
  • Sensommerudstillingen

    30-08-2010 20:15

    Udstillingen er en årlig tilbagevendende begivenhed. Med Janni Pihl som ildsjæl er årets udstilling nu på plads. Udstillingsplakaten med kunstneren er Janne Jacobsen's billede er nu færdig. Det er første gang jeg er inviteret til at være med på denne udstilling, så det er med glæde og forventning jeg ser frem til udstillingen.

    Se mere her

    Udstillingsplakat

  • Torvedag i Stia.

    25-08-2010 15:53

    Tidligt stadie af en tegning fra Stia - udsnit med en af de centrale figurer Som i de fleste småbyer har man også torvedag en gang om ugen i Stia. Der er et mylder at varer - tøj, lokalt dyrkede grøntsager, kød, ost osv. Og så er der alle menneskene ... og her er motivet for dette billede.

    Hovedelementet er en ældre kvinde med stok som støttes af en yngre kvinde .... måske hendes datter. I baggrunden et antal mennesker ..... yngre og ældre.

    Jeg har valgt at tegne på et 50x70 cm akvarelpapir denne gang. Muligheden for at lave et mix media billede er med i overvejelserne. I første omgang er det dog kun blyanterne der er i sving.

  • Hjørring Croquis er startet igen efter sommerferien

    18-08-2010 15:09

    Kul og kridt på tegnekardusEfter sommerpausen har vi nu haft den første tegneaften. Med 11 fremmødte og en model som meldte afbud i sidste øjeblik blev det en anderledes men hyggelig aften eften ca 2 1/2 måneds pause.

    Jørgen - en af de faste tegnere tilbød sig som model ......

    Som altid blev tegnerne opfordret til at t aflevere tegninger til fotografering - til brug for gruppens hjemmeside som kan ses her.

    Mine mere eller mindre heldig forsøg på at tegne Jørgen kan ses her

  • Lidt besøgs statistik

    16-08-2010 20:15
    Det er med stor ydmyghed at jeg ser besøgstallet stige stille og roligt. At så mange vender tilbage for at se på mit billedmageri fylder mig med glæde - hermed en stor tak til alle trofaste gæster her på hjemmeside - og lige så stor velkommen til nye.
     
    Netop i dag - en gang sidst på eftermiddagen viste tælleren på toppen af siden at besøg nr 7777 sad og så på hjemmesiden.
     
    Skærmdump fra 16 august 2010
     
    Klik her for at se detaljeret oversigt over de sidste 60 dage
  • Via Fiorentina ... med Stia i baggrunden

    12-08-2010 19:15
    Tørpasteller og netop påbegyndt tegningEfter en udflugt med bus til en borgruin , og efterfølgende gåtur ned ad fjeldet kom min hustru og jeg til en fantastisk udsigt med to fritstående træer. Som to skulpturer stod de der på deres græsplæne med husene i Stia som farveklatter bagved og med fjeldene i det fjerne.
     
    Billedet tegner jeg med tørpasteller på farvet Lana pastelkarton
     
    - følg processen her
  • Udsigten mod syd

    08-08-2010 17:39
    Pasteltegning 40x53 - udsnitDe sidste par dage har jeg flyttet staffeliet og en kasse pastelfarve med ud på græsplænen - motivet er udsigten mod syd - hen over rækker med hindbær og brombær tegner de nærmeste huse trekantede former mod læhegnets sortgrønne formation - og ovenover driver en af august måneds dystre bygeskyer
     
    ... stedet er vores Kolonihave i begyndelsen af august 2010.
     
    Se hele tegningen her
  • Nye quick-links

    07-08-2010 14:03
    Der er føjet to nye quicklinks til hjemmesiden i øverste højre hjørne. Længst til højre kan man klikke sig frem til et SITEMAP - en skematisk oversigt over samtlige enkeltsider her på PETER BJØRN NIELSEN. Fra denne oversigt kan man klikke sig direkte til den side man ønsker uden at skulle omkring fx. galleriet for at komme til en bestemt underside. Jeg håber dette opleves som et brugervenligt link.
     
    Til venstre for SITEMAP er der en bjælke bl.a. med ordet SHARE . Klik her og der kommer en drop down menu som giver en del muligheder for at linke til Facebook, Twitter, lægge siden til i Bookmarklisten osv.  ( se foto herunder ).
     
    Hermed en opfordring til at klikke og undersøge de nye muligheder.
    Nye link på forsiden
     
    God sommerhilsen til alle trofaste gæster her på mit lille hjørne af www
     
    :-) Peter

1   2   3   4   >  

Tak for at du har brugt tid på at læse min blog. Du er velkommen til at kommentere hvad du har set.
Peter Bjørn Nielsen - kunst og det der ligner - et udvalg af tegninger, malerier og skulpturer